Avilius Bloggen | 5 normale forårsfølelser
Book
en tid!
Avilius Bloggen

5 normale forårsfølelser

Der er vintergækker i Assistensen, solbriller i panden og giga solstress i sindet. Det er helt normalt! Her kommer fem normale følelser, der kan spire i foråret.

Skrevet 20/04/25 af Caroline Lautrup

Foto af Jeppe Broch

Avilius Bloggen

5 normale forårsfølelser

Der er vintergækker i Assistensen, solbriller i panden og giga solstress i sindet. Det er helt normalt! Her kommer fem normale følelser, der kan spire i foråret.

Skrevet 20/04/25 af Caroline Lautrup

Foto af Jeppe Broch

Overskygget af verdens mørke


Det kan være svært at mærke forårs-glæden, når verden føles som en Black Mirror-episode – som om den lyse tid ikke passer til den mørke virkelighed. Det er okay at føle sig splittet og have svært ved at finde glæde.

Du er ikke alene i at føle dig magtesløs, og det er okay at tage et skridt tilbage og erkende, at du ikke kan være glad hele tiden.

Men ligesom det er okay ikke at føle glæde, er det også okay at mærke den. Det er vigtigt at skabe plads til at vende antennerne indad og give dig selv lov til at være i nuet.

Rundtosset af stigende sociale forventninger

Når foråret kommer, bliver vi ofte mere sociale, og de forventninger, der følger med, kan føles overvældende.

Det er normalt at føle sig splittet – at ønske at deltage, men samtidig være usikker på, om du har kræfterne. Det er okay at mærke denne uro.

Du behøver ikke at opfylde alle andres forventninger. Prioritér sociale aktiviteter, der virkelig nærer dig, og pres ikke dig selv til at være noget, du ikke er klar til.

Rastløs og understimuleret

Solen kan også skinne på din rastløshed, så du kan se den i fuld opløsning. Den kan få dig til at kigge ud af vinduet på arbejdet eller skolen og længes efter noget andet. En lyst til at flygte udenfor, men uden rigtigt at vide, hvad du skal gøre med din nye energi. 

Det er normalt at mærke rastløshed i sæsonskiftet. Nogle gange kræver det tid og plads til at finde ud af, hvad der virkelig giver dig, hvad du søger.

Du behøver ikke at have alle svarene – bare tillad dig selv at være i den søgen, uden at føle, at du skal fylde hvert øjeblik med noget konkret.

Åben for nye muligheder

Når solen står højere på himlen, kan du blive høj i mulighedshatten. Håbet kan snige sig ind under huden og give en følelse af motivation til at tage chancer eller starte nye projekter.

Som nye skud på træerne, kan du begynde at tro på, at verden er ved at blomstre igen. Det er okay at lade dig selv blive fyldt med energi, uden at føle, at du skal omdanne den til handling og beslutninger med det samme.

Det er normalt at tage tid til at betragte og lade sig lade op, før din egen blomst er klar til at strække sig mod solen.

Overvældet af sæsonens nye tempo

Foråret bringer en hastighed i naturen, hvor alt vokser hurtigt og blomstrer. Denne hurtige forandring kan være udfordrende, især hvis du føler, at du ikke kan følge med eller forbliver “bagud.”

Den øgede aktivitet omkring dig kan få dig til at føle, som om alt omkring dig allerede er i gang, mens du stadig står og kigger på.

Det er okay at mærke denne følelse af at være overvældet. Du behøver ikke at følge med i alt, der sker omkring dig.

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

01/03/24

Kunsten at lave ingenting

Kender du følelsen, når din telefon bliver et kedeligt touch-show mellem apps, hvor dine tommelfingre famler rundt i en endeløs cyklus? Det er kedeligt, du er stimuli-nøgen, og det føles ubehageligt at kigge sig selv i spejlet.

Skrevet af Caroline Lautrup-Larsen

17/05/24

Lysten til at rejse væk

Hverdag, hverdag. Hverdagen rammer mig tit, den rammer sikkert også dig. De faste aftaler med ditten og datten, den lidt for ofte øl og du har allerede set en hel sæson af The O.C. Alt virker planlagt og en lille snært af uro begynder at banke i maven. Den uro kender jeg. Jeg ved at det er en priviligeret følelse, men jeg kan ikke slippe lysten til at rejse.

Skrevet af Ida Fink Speiermann

Foto af Ida Fink Speiermann

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte et forløb, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af 1-2 hverdage.

“Kilderne de har bevæget sig / er det derfor du er bange for at bygge broer / på en jord i bevægelse?” — First Flush, Kilderne
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“Jeg har en lille sol, der stråler / kom min egen sol og varm mig indeni” — Trille, Min Lille Sol
“Tænk hvis du ik’ havde noget at kæmpe for / og det hele bar’ var nemt nok, hvordan vil’ du så ende op? / Og tænk hvis du slet ik’ så modstand / var du så endt op som en god mand” — Artigeardit, Længe Leve
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Livet viser sig fra sin mest mirakuløse side, når man sætter det på spil” — Suzanne Brøgger, En forfatters dagbog