6 anbefalinger til at stimulere håbet

Jeg kan anbefale at tage tyren ved hornene og give dig selv et chok.
Hvis du har adgang/penge til sauna, så prøv at veksle mellem de to modpoler. Behag og ubehag. Læg mærke til, hvordan kroppen tror, at der er grund til panik og hvordan den efterfølgende opdager roen. Særligt i det kolde vand finder kroppen typisk efter 90 sekunder en ro. Den opdager, at der ikke er grund til den indledende panik-følelse.

Ligesom når en ængstelighed banker på. Tid kan hele, hvis man tør være med chokket. Det er en genial måde at arbejde med ængstelighed og bekymringstanker på.

- Jost, samtalepartner

Det kan både være at engagere sig i foreningslivet, hvor man kan dyrke hobbyer og selvpleje såsom kajak, kor eller sauna, men jeg finder det også i mere flygtige fællesskaber. Jeg bliver eksempelvis altid fyldt op af glæde efter en fællesspisning i Folkehuset Absalon - men der findes mange andre steder, hvor fællesskabsfølelsen kan opstå, f.eks. folkekøkkenet Send Flere Krydderier eller fællessang i Vartov.

Igennem sådanne fællesskaber oplever jeg, at mennesker kommer hinanden ved på kryds og på tværs, hvilket kan være sjældent og dyrebart i storbyen.

- Linnea, samtalepartner

Gør det til en daglig rutine, at sætte dig ned med en kop te eller andet, når du er kommet hjem fra skole eller arbejde. Uden distraktioner og uden samtaler. Bare et øjeblik hvor du sidder med dig selv og giver dig selv en pause.

Måske vil det i starten føles forceret, men stille og roligt vil pausen blive en meningsfuld del af skiftet fra arbejde til hjem. Fokusér på omgivelserne, dit åndedræt eller hvordan din krop føles. Hvis bekymringer eller planlægning kommer op, så bliv enig med dem om, at du vil tage stilling til dem når pausen er slut, og vend så tilbage til det der er i din oplevelse her og nu.

- Isak, samtalepartner

Når alting føles meningsløst, stopper jeg nogengange op og bliver nysgerrig på min tilstand:

Hvorfor gør jeg egentlig det, jeg gør?

Hvad er det der driver mig til at fortsætte?

Det svar, jeg finder – den mening, jeg finder frem til – tænder en gnist i mig.
Min erfaring er at gnisten vender meningsløsheden på hovedet, og peger mod noget, jeg kan mærke, jeg vil. Noget jeg kan tro på, og se frem til.

Ban, samtalepartner

Jeg mærker håb, når jeg bliver mindet om, at jeg er forbundet til noget, der er større end mig selv.

Der hjælper mig ind i en følelse af forbindelse til universet. Jeg kan også godt lide kirkerummet - og mange kirker tilbyder arrangementer (også målrettet ikke-troende), hvor der bliver talt eller sunget om temaer som kærlighed, tro og håb.

Det spirituelle for mig har ingen religion eller bestemt retning - jeg plukker bare af det, der føles godt.

- Ellen, samtalepartner

Med alt det, der sker i verden omkring os i øjeblikket, synes jeg nemt man kan blive ramt af en følelse af håbløshed. Man mærker en stærk lyst til at gøre noget, men ved samtidig ikke helt hvad?

For mig giver det en følelse af håb og mening at søge fællesskaber, hvor man – sammen med andre – rent faktisk kan gøre en forskel, om end den kan føles lille i det større billede.

Det frivillige arbejde, minder mig om, at vi ikke er magtesløse og at selv de mindste handlinger kan gøre en forskel. Det minder mig om at der trods uvejret altid er plads til solstråler

Mathilde, samtalepartner