Om at stå sammen – på afstand

af Oliver Herlitschek

d. 22/03/20

 🦠 Opdateret 25/4/2020 

Vi kører nu igen fysiske forløb i vores samtalerum. Er du interesseret i at starte et onlineforløb, kan du notere det når du booker en tid.

Som mange andre rundt omkring i verden, er vi også i Avilius ramt af corona-virussens effekt på menneskerne omkring os – og den måde, vi omgås på. Det er en paradoksal tid, hvor det at være alene er bedst for fællesskabet. En tid, hvor næstekærlighed og omsorg helst skal ske med et par armslængders afstand.

Mange af os vil opleve isolation, hudsult, ængstelighed og ensomhed. Følelser, som er nye, ukendte og måske ekstra udfordrende, fordi vi står med dem alene.

Heldigvis kan vi i Avilius fortsætte næsten som vi plejer:

Hvis du er i gang med et forløb
I Avilius har vi valgt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og omlægge alle igangværende individuelle samtaleforløb til at foregå online. Du vil, i samarbejde med os, fortsætte dit forløb som normalt, blot over videochat i stedet for på Esromgade 15.

Hvis du overvejer at starte i et forløb
Overvejer du at starte i et forløb hos Avilius, vil det på nuværende tidspunkt foregå via video. Så snart COVID-19 ikke længere udgør en sundhedsmæssig udfordring, kan du fortsætte over video eller i vores samtalerum.

New normal Ingenting er som det plejer, men det hjælper lidt på humøret at lade som om. Vi bevarer lidt af hverdagens struktur ved at mødes over Skype i stedet for i en rundkreds.

Mens vi venter på hverdagen, opfordrer vi alle til at vaske deres hænder, checke op på deres næreste, lære at bage den perfekte croissant og nyde den friske forårsluft gennem åbne vinduer.

De varmeste hilsner fra Oliver, Jonas, Sylvester, Anna, Elias, Tamara, Sedsel, Michelle, Esther, Ragnhild, Hannibal og Cecilie ✨

Er Avilius det rigtige for mig?

Vi sidder klar ved telefonerne til at svare på alle spørgsmål. Vælg en ledig tid nedenfor, så ringer vi til dig!

×

Skriv til os

Nu er det din tur! Uanset om du er klar til at starte i et forløb, har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere — send os en besked, så vender vi tilbage i løbet af et par dage.

“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“Aldrig sælg dig selv – men vid hvad du er værd” — Artigeardit, imorgen:igår
“Mørket trykker ind mod ruden, hører vinden suser derude. Tror at jeg har det som stenene, bølgerne bruser imod.” — Hans Philip, Saa Blaa
“I ain’t living in the dark no more; it’s not a promise, I’m just gonna call it.” — Bon Iver, Beth/Rest