Avilius Bloggen | Travl eller stresset?
Book
en tid!
Avilius Bloggen

Travl eller stresset?

Ordet stress er blevet en del af vores hverdagssprog som synonym for at være presset på den ene eller anden måde – men hvad er stress egentlig?

Skrevet 12/08/19 af Jonas Schøsler

Avilius Bloggen

Travl eller stresset?

Ordet stress er blevet en del af vores hverdagssprog som synonym for at være presset på den ene eller anden måde – men hvad er stress egentlig?

Skrevet 12/08/19 af Jonas Schøsler

I Avilius arbejder vi for at give unge muligheden for at få hjælp, inden det går galt. Derfor sætter vi i denne artikel fokus på fænomenet stress, der hver eneste dag er årsagen til, at ca. 35.000 danskere er sygemeldte.

Definition

Stress er ikke en diagnose på linje med en depressiv lidelse. Stress betegnes som en belastningstilstand, hvor ydre krav (skole, arbejde, forældre) og/eller indre krav (perfektionisme, selvbebrejdelse) overstiger (vores oplevelse af) de ressourcer, vi har tilgængelige. Sat på spidsen, kan man stille det op sådan her:

Krav > Ressourcer = Stress

Er det alle former for stress, der er skadelige? Stress er en ganske normal og sund reaktion på en situation, der kræver vores fulde koncentration og opmærksomhed. I menneskets første dage kunne det være situationer, hvor man skulle nakke en mammut med klanen eller undslippe en tiger. I dag kan det være en eksamensperiode, deadlines på arbejdet, konflikter i privatlivet m.m.

Alle eksemplerne ovenfor er karakteriseret ved, at stressen ophører, når vi er i mål med vores opgave. Der er altså tale om en kortvarig stress, der kulminerer i en forløsning. Denne form for stress er ikke skadelig, men hjælper os med at håndtere krævende situationer.

Den langvarige stress er til gengæld en alvorlig trussel mod vores helbred. Den kan se ud på rigtig mange måder, hvorfor der her følger en oversigt over de typiske fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer:

Fysiske tegn

Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed og hyppige infektioner.

Psykiske tegn

Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed og nedsat humør.

Adfærdsmæssige tegn

Søvnproblemer, mangel på engagement, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol, og øget fravær.

Ved den langvarige stress er der sjældent glæde og nyvunden energi forbundet med at få klaret opgaverne, som vi normalt ser det med den kortvarige stress. I stedet forbliver fokus på alle ting, der endnu ikke er klaret; alle de ting, der ikke er i orden.

Hvad sker der i hjernen, når vi er stressede?

Der findes – som med de fleste psykiske lidelser – ikke en fyldestgørende videnskabelig forklaring på, hvilke ændringer der sker i hjernen. I de fleste tilfælde med stress, er der tale om en længerevarende overbelastning af de arbejdstunge områder, såsom frontallapperne. Hjernens aktivitet i vågen tilstand er stort set konstant, uanset om vi arbejder eller dagdrømmer. Forskellen er, at når vi arbejder fokuseret i mange timer, så kører vi på nogle få hjernemoduler, der langsomt udtrættes. Det havde været fint nok, hvis hjernen fik ro efter en lang dag i skolen eller på arbejdet, men i dag er de kedelige og rolige øjeblikke under beskydning af smartphonens uendelige stimulanser – netflix, sociale medier, spil m.m.

Når vi ikke foretager os noget, så styrer hjernen selv, hvad den bruger energi på. I det ene øjeblik tænker vi på den kommende weekend, lektier eller flirten på studiet, og i det næste kan det være en kløen på armen, der fanger vores opmærksomhed. Pointen er at hjernen får lov at slappe af og styre tempoet.

”Smartphonen er den foreløbige kulmination i en meget hurtig udvikling, hvor udefrakommende faktorer i mange tilfælde har taget magten over hjernens opmærksomhedsfunktioner. Så snart hjernen har en ledig stund, sidder vi med hovedet nede i vores smartphone.”

— Psykiater Peter Lund Madsen

Konsekvensen bliver, at vores hjerne ikke får de nødvendige pauser. Så husk at give din hjerne et frirum til at vandre formålsløst en gang imellem.

Er du i tvivl, om du er stresset?

Der kan som sagt være mange grund til stress, som også kan være af social eller kulturel karakter. Det er ikke ualmindeligt, at vi har svært ved at finde ud af, hvad det er, der har ramt os. Nogle gange er det en langsom ophobning af krav, forventninger og problemer, hvor vi roligt men sikkert bliver kørt ud over kanten. Ligesom frøen, der bliver kogt levende, fordi den ikke registrerer de små temperaturstigninger.

Mærk efter: Er du en frø i en gryde med kogende vand?

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

27/10/22

Klima, krig og kvindekamp: 5 grunde til at du skal engagere dig i valget

Er du gået lidt kold på valgkampen? Juliane giver fem gode grunde til at sætte sig ind i, hvad dit kryds betyder for dig og vores generation.

Skrevet af Juliane Hemmingsen

Foto af Jonas Villadsen

01/03/24

Kunsten at lave ingenting

Kender du følelsen, når din telefon bliver et kedeligt touch-show mellem apps, hvor dine tommelfingre famler rundt i en endeløs cyklus? Det er kedeligt, du er stimuli-nøgen, og det føles ubehageligt at kigge sig selv i spejlet.

Skrevet af Caroline Lautrup-Larsen

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932