Avilius | Folkemødet: Ung for evigt - Selvoptimering eller selvudslettelse?
Book
en tid!

Tilbage til events

Folkemødet: Ung for evigt - Selvoptimering eller selvudslettelse?

Hvis du havde én dag tilbage at leve i, var du så gået i fitness? Vi taler eksistentialisme, sundhedsidealer og om at leve, mens du gør det med bl.a. longevity-eksperten Mads Tömörkènyi.

14. Juni 2025 · 12:00 -13:00

Hvis du havde en dag tilbage at leve i – hvad ville du så gøre? Spise professorens grønne grød? Tage et isbad? Løbe fem kilometer med løbeklubben? Eller nappe ét sidste collagen-shot? Jagten på det evige liv er trådt ind i vores bevidsthed - men hvad sker der med sindet, når vi optimerer kroppen til det yderste?

Vi åbner en samtale om, hvordan kropsoptimering påvirker vores mentale trivsel. Parallelt med longevity-trenden vokser mistrivslen blandt unge, der i stigende grad kæmper med ensomhed, stress og præstationspres. Vi udfordrer idéen om, at mere sundhed altid er lig med mere trivsel: Hvis vi hele tiden skal være stærkere og leve længere, hvornår må vi så bare... være? Er det i virkeligheden et forsøg på at kontrollere det ukontrollerbare? Kom med, når vi vender de eksistentielle spørgsmål om det evige liv!

Deltagere

Caroline Lautrup, Kommunikationskoordinator, Avilius

Janne Bruvoll, Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Jonas Ditlev Melsen, Samtalepartner, Avilius

Tine Hertz, Stifter, one thirty labs

Mads Tömörkényi, Longevity-ekspert, MT Performance

Mød os: A21 - Ungdommens Plads (Folkemødet 2025)

Vi glæder os!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte et forløb, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af 1-2 hverdage.

“Livet viser sig fra sin mest mirakuløse side, når man sætter det på spil” — Suzanne Brøgger, En forfatters dagbog
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“Kilderne de har bevæget sig / er det derfor du er bange for at bygge broer / på en jord i bevægelse?” — First Flush, Kilderne
“Tænk hvis du ik’ havde noget at kæmpe for / og det hele bar’ var nemt nok, hvordan vil’ du så ende op? / Og tænk hvis du slet ik’ så modstand / var du så endt op som en god mand” — Artigeardit, Længe Leve
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Jeg har en lille sol, der stråler / kom min egen sol og varm mig indeni” — Trille, Min Lille Sol