Avilius Bloggen | Græsset er altid grønnere – et tidsaktuelt syndrom
Book
en tid!
Avilius Bloggen

Græsset er altid grønnere – et tidsaktuelt syndrom

Græsset er grønnere, hvor du vander det.

Skrevet 26/12/20 af Ragnhild Mohn

Du ved, hvordan det er – ”græsset er altid grønnere på den anden side”.

Du har højst sandsynligt sagt det. Jeg tænker det hele tiden. Det opleves som en sandhed, som gang på gang bruges til at forklare den hverdagslige misundelse, rastløshed og utilfredshed.

Vores blik glider ofte over på den anden side af hegnet, og vi beklager os over vores egen have.

I de næste par minutter ønsker jeg at dykke ned i et af menneskesindets største tankefejl – at nuet, din egen person og dit eget liv aldrig bliver godt nok. At græsset er grønnere på den anden side. Jeg har nemlig fundet ud af, at både den romerske kunstner Ovid, en gammel evolutionsforsker fra 60'erne og Justin Bieber har kloge ting at sige om menneskets iboende rastløshed.

Den romerske kunstner Ovid, kunne i år 2 e.Kr meddele, at naboens kvæg havde større yver. Ovids litteratur omhandlede dog ikke landbrug. I sin bog ”Kunsten at Elske” udforskede han den menneskelige tilbøjelighed til at kigge på og begære andres parforhold. Allerede i år 2 sås tendensen til at opfatte andres liv som bedre. Det lader altså til at begæret og misundelsen har fulgt mennesket i mange tusinder år. Ifølge evolutionsforsker Merlin Donald ligger imitation af andre helt indgroet i vores biologiske system.

Vores efterligningsmekanismer gør, at vi kigger på andres handlinger, tanker og emotioner, og bruger disse som model for, hvad der er rigtigt. En smart mekanisme, da den fastholder os i fællesskab og sikrer vores overlevelse.

Vil du gerne lære at hvile mere i det sted, du er?

Jonas er samtalepartner i Avilius og leder af et gruppeforløb, der handler om at finde sine egne mål — i stedet for at jage andres idéer om det gode liv.

Imitation tillader, at vi indlærer essentielle værktøjer som sprog og kulturelle koder for, hvad der er lov og ikke lov. Det er til gengæld dybere end som så. Hvad andre værdsætter, vil vi også værdsætte. Og det er her, at det bliver problematisk. Det kan vise sig, at vores biologiske trang til imitation også har en tendens til at lokke os ind i en hule af misundelse og begær.

Kristendommens Gud anerkendte problemet og sendte de 10 bud i retning ad jorden. Du må ikke begære din næstes hus. Alt synes dog at pege på, at buddet havde en lille effekt. Til trods for den kristne kirkes overbevisende retorik, bliver vi ved med at begære vores næstes hus, have, Tesla, kæreste og iPhone 12 Pro. Lad os kalde det for græsset-er-grønnere-syndromet.

Græsset-er-grønnere-syndromet har mange udtryksformer. Vi har den 24-årige unge mand, der er bange for at forpligte sig med sin søde kæreste, i frygt for at der findes et bedre alternativ derude. Vi har eventyreren, der konstant tjekker Momondo for gode deals til Lima, Mogadishu og Stavanger, da alt andet er bedre end regnbukser på cykel i København. Vi har alle en tendens til at ønske os, at situationen vi befinder os i, var en anden.

Fælles for os alle, er vores rastløshed og manglende evne til at hvile i nuet. Til at give os selv plads til at mærke, hvile og være. Vi iagttager mangler og fejl og har svært ved at forpligte os til nuet. Vi keder os, og kedsomhed associeres med stagnation.

Micael Dahlén beskriver i sin bog Nextopia, et forventningssamfund, hvor nøglen til lykke altid ligger i det næste. Denne beskrivelse bliver mere og mere præcis. Vi er omringet af kultur, der opfordrer os til at søge udad i jagten på nye bestræbelser.

Hvor tit eksponeres du ikke for annoncer, der viser kurser, rejsedestinationer og produkter, der forkynder løftet om personlig udvikling? Du skal udvikles. Du skal vokse. Du skal videre.

Forstå mig ret: I bund og grund er der ikke noget galt med en enkelt annonce, der reklamerer for en dejlig ø i Grækenland. Rejsebureauet skal også tjene penge. Grækenland er lækkert. Det samme er det madkursus i Nordvest, der skal lære dig at lave en uudtalelig ret fra de Taiwanesiske bjerge. Det er summen af det hele der giver grobund for problemer.

Du er omringet af stimuli, der frarøver dig nuet, stilheden og den dejlige fornemmelse af intethed. Din hjerne tvinges ind i tankespor à la ”hvor kunne jeg ha’ været lige nu?”, ”hvordan kan jeg blive lidt klogere, lidt vildere, lidt mere spændende?”. Din opmærksomhed rettes mod mangler, huller og forandringspotentiale.

Og det gør dig træt. Udmattet faktisk. For mange begynder en lille følelse af meningsløshed at skubbe på bagerst i hovedet. Hvad er egentlig pointen med det hele? Det kan føles som om det hele sejler. Du mangler fodfæste.

Og her kommer dagens banger af et budskab: Alt hvad du har brug for, ligger i dig.

Du skal bare lære dig at hvile i det. Jeg giver dig følgende recept:

Træk vejret

Din vejrtrækning fortjener mere opmærksomhed, da den forankrer dig i nuet og bremser grubleri og ubehagelige tanker. En dyb og rolig vejrtrækning aktiverer kroppens vagusnerve, nerven der styrer vores rest-and-digest system. Træk vejret imens du tæller til fire, og pust ud imens du tæller til 6. Gentag 7 gange. Gør det nogle gange hver dag, især når du føler dig stresset og overvældet.

Læg din(e) skærm(e) væk

Læg mærke til dine omgivelser. Tæl skyer. Iagttag manden på den anden side af lyskrydset. Kig ud i luften. Tæl farver du ser i dit nærmiljø lige nu.

Kom udenfor

Tag ud af byen (hvor statistikken siger du bor) og find en skov. Om ikke bare et træ. Lad være med at tag billede af det.

Lav ritualer med dig selv i hverdagen

Dyrk dit her-og-nu. Morgengåtur? Yoga? Læsning? Puslespil? Ligge på gulvet og kigge i loftet? Var det noget med, at du ikke havde tid? Find tid. Lyder det idiotisk? Vær ligeglad.

Udtryk din taknemmelighed

Ingenting i livet er selvsagt. Start dagen med en liste over de ting du er taknemmelig for. En smertefri krop. En nærværende ven. Kage i frokostpausen. At cykelkæden ikke hoppede af i dag.

Prøv det, og se hvad det giver. Gider du ikke? Prøv alligevel.

Afslutningsvist viser det sig, at Justin Biebers hit As Long As You Love Me har haft kuren til græsset-er-grønnere syndromet siden sin udgivelse i 2012.

But the grass ain’t always greener on the other side
It’s green where you water it
So I know, we got issues baby, true, true, true
But I’d rather work on this with you
Than to go ahead and start with someone new

Begær og misundelse er okay, menneskeligt og biologisk. Men JB har ret – giv dit græs vand, gødning og kærlighed. Sæt dig ned på alle fire, og fortæl græsset hvorfor du godt kan lide det. Det er okay at kede sig. Tag et aktivt valg og vælg dit eget græs.

Ragnhild Mohn er psykolog og tidligere en af de allerførste samtalepartnere i Avilius.

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

08/08/20

Selvværd - livets rødder

Vi kan sagtens fortælle vores venner, at de er gode nok. Så hvorfor kan vi ikke fortælle det til os selv?

Skrevet af Tamara Hveisel Hansen

Foto af geraltyichen

22/03/20

Om at stå sammen – på afstand

Som mange andre rundt omkring i verden er vi også ramt af coronas effekt på menneskerne omkring os – og den måde, vi omgås på. Heldigvis kan vi i Avilius fortsætte, næsten som vi plejer.

Skrevet af Oliver Herlitschek

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer