Om Avilius
Det hele startede her. Vores allerførste, mikroskopiske praksis på Nørrebro i 2019.
Det hele startede her. Vores allerførste, mikroskopiske praksis på Nørrebro i 2019.
I 2019 fik Oliver og Jonas en simpel idé.
Vi ville skabe det terapitilbud, vi selv havde brug for.
Det skulle være til at betale på et SU-budget. Man skulle komme i gang uden venteliste. Og vigtigst af alt skulle det bestå af terapeuter, vi kunne spejle os i. Mange af Jonas' medstuderende på psykologistudiet efterlyste mere praktisk erfaring. Samtidig oplevede vi vores generations mentale helbred i frit fald.
I dag beskæftiger vi ca. 20 terapeuter og har hjulpet over 2.000 af vores generationsfæller med mental trivsel.
Jonas Schøsler CEO
Der findes ikke noget mere meningsfuldt, end når jeg læser i vores feedback, at vi har haft afgørende betydning for et ungt menneskes liv. Derfor er jeg enormt optaget af vores mission om at gøre psykologisk hjælp tilgængeligt for alle. Det har aldrig været sværere at være ung, så psykologisk hjælp bør ikke være et privilegie for de få.
Oliver Herlitschek COO
At gå i terapi er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Mit vigtigste arbejde i Avilius er derfor at udvikle og formidle terapi, som er relaterbar for min generation og langsomt normalisere, hvad det egentlig handler om – nemlig at være nysgerrig og omsorgsfuld over for sig selv og sit liv.
Vi holder ekstern supervision hver 14. dag med vores erfarne psykologer. Supervisionen tager udgangspunkt i aktuelle cases og bidrager til en endnu stærkere og sikrere praksis.
Autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk psykologi, ekstern lektor ved Københavns Universitet.
Autoriseret psykolog fra Københavns Universitet og specialist i børnepsykologi af Dansk Psykologforening.
Psykolog med et Gender Certificate+ fra Koordinationen for Kønsforskning, KU.
Vi arbejder bedst i hyggelige og hjemlige omgivelser. Derfor har vi indrettet vores praksis i en stor og rummelig lejlighed i midten af byen.
Avilius på Maps →
Vi er guidet af fem principper, vi forsøger at efterleve hver dag. Både i vores daglige arbejde med terapi, men også i udviklingen, ledelsen og driften i Avilius.
Vi skal være et aktivt frirum. Det betyder, at det ikke er nok at danne rammerne til åbenhed – vi skal selv kunne facilitere og udvikle den.
Igennem hele organisationen –og især på ledelsesniveau– er det derfor vigtigt, at vi er inkluderende og imødekommende overfor det, der sætter spørgsmålstegn ved vores egen forståelse. I strategi og forretningsudvikling skal vi være åbne for nye muligheder. I design og markedsføring skal vi forsøge at forstå mennesker frem for at afslå dem.
I vores daglige praksis betyder det, at vores klienter i stolen skal være trygge ved at åbne sig op, vise sårbarhed og opnå selvransagelse. Ovre hos os i den anden stol betyder det, at vi har metodefrihed. Med metodefriheden skal vi kunne imødekomme forskellige behov, udfordringer og menneskeliv under ét tag og hele tiden udveksle og udfordre hinandens overbevisninger.
Med åbenhed kommer også åndsfrihed. Uanset baggrund, identitet og overbevisning skal vi kunne inspirere og motivere hinanden til vores fælles mission: et bedre og sjovere ungdomsliv.
Avilius skal skabe fælles meningshorisonter, hvor den kollektive selvudvikling er motiveret af de almenmenneskelige oplevelser.
Lidelse, kærlighed, sorg, vrede, håb og angst er oplevelser, vi alle kommer igennem i løbet af et liv. Så hvorfor ikke danne fællesskaber omkring netop disse oplevelser i en tid, hvor vi er enormt individualiserede?
På organisatorisk niveau skal vi danne et fagligt funderet fællesskab, hvor følelsesmæssig intelligens bliver anset som en personlig og professionel styrke. På individuelt terapeutisk niveau skal vi inspirere til at vores klienter deler deres oplevelser i terapirummet med deres omgivelser. At tage det første skridt ud i er den bedste måde at begynde normaliseringen af selvomsorg.
Det er i vores møde med andre mennesker, at det ensomme jeg bliver til det samhørige vi.
Vi skal hjælpe det enkelte menneske med at opnå bedre selvforståelse og bæredygtighed.
Der hersker en snæver og undertrykkelse forståelse af selvet i vores generation. I jagten på berømmelse, materiel rigdom og anerkendelse glemmer vi at stå til ansvar for det levede liv i den illusion om, at vi alle har lige muligheder. Vi skal bidrage til en almen dannelse af det hele og bæredygtige menneske, som har en høj identitetskompleksitet, altså en mangesidet forståelse af sig selv og andre.
Dannelse er et koncept, vi i sin oprindelige betydning har implementeret i hele organisationen. Derfor informerer det blandt andet også vores videnskabelige tilgang til de fænomener, vi beskæftiger os med.
Vi skal fejle. Vi skal tilgå vores arbejde med en barnlig nysgerrighed, der fordrer innovation og læring.
Gatekeeping og bureaukrati er ambitionernes holdeplads. Løsningerne på vores generations fremtidige udfordringer kræver en livlig fantasi og risikovillighed. De opstår kun i en kultur, hvor modet og ydmygheden – der er nødvendige for at kunne fejle – kan få lov at blomstre. Derfor skal fiaskoer hyldes som ambitiøse læringsmuligheder.
Modet til at turde fejle skal skinne igennem i det terapeutiske arbejde såvel som det organisatoriske. Ordet "Hvorfor?" skal være vores stærkeste våben til at udfordre status quo.
Vi skal være en intim, men principfast figur i kampen for bedre mental sundhed.
De fleste af vores tilbageværende fællesskaber er blevet digitale. Derfor er det i dag næsten radikalt og ukonventionelt at mødes ansigt til ansigt. I terapien og det daglige betyder det, at samtaler, møder og workshops som udgangspunkt er med et afsæt i det fysiske møde. Digitale oplevelser skal bygge bro til de analoge. Vi skal bevare og værne om alle de vigtige aspekter af tilværelsen, der kun kan opleves i et møde i øjenhøjde.
Varmt og trygt som et lejrbål. Men insisterende som en steppebrand.
Nej.
I Avilius vægter vi fagligheden enormt højt. Vi benytter os af fem foranstaltninger for at sikre, at vores arbejde udføres professionelt og forsvarligt.
Akademisk erfaring
For at blive samtalepartner i Avilius skal du som minimum være på 6. semester af psykologiuddannelsen på Københavns Universitet eller Syddansk Universitet. Tidligere erfaring i et lignende akademisk miljø kan give "merit" fra et semesters akademisk erfaring i enkelte tilfælde, herunder fx. en halv bacheloruddannelse på eksempelvis medicinstudiet.
Intern supervision hver 14. dag
En hjørnesten i den terapeutiske værktøjskasse. Supervision består i, at samtalepartnerne ugentligt mødes i mindre grupper og udveksler cases, erfaringer og problemstillinger, de oplever i deres arbejde. Gennemgående peer-to-peer monitorering af individuelle cases sikrer samtidig en forsvarlig udvikling af den enkelte samtalepartneres arbejde.
Ekstern supervision hver 14. dag
Et hold af erfarne psykologer og psykoterapeuter fast tilknyttet supervisionsgrupperne bidrager til yderligere monitorering af samtalepartnerne, reduceret risiko for ekkokammereffekt og nye redskaber i terapien.
Jævnlig videreuddannelse
Baseret på samtalepartnernes behov hyrer vi specialister, der bidrager til vores faglige udvikling, der hvor vi har brug for den. Det kan både være fx. håndtering af blinde vinkler i arbejdet med minoritetsklienter eller nonverbal kommunikation i terapirummet, men det kan også være direkte metode-orienteret som fx. læren om eksistentialistiske tilgange til angst.
Kontinuerlig feedbackproces
Efter endt forløb opfordres du til at udfylde et fortroligt og anonymt spørgeskema om din oplevelse. Ti selvstændige terapeutiske parametre bruges til at kvantificere effekten af terapien, mens enkelte åbne spørgsmål om din oplevelse i terapirummet og din samtalepartner bidrager til en større kvalitativ forståelse af vores arbejde.
Kvartalsvise udviklingssamtaler
At lave terapi kan være hårdt for psyken. To-tre gange om året gennemfører hver samtalepartner et "check-in" med ledelsen, der tager udgangspunkt i den enkeltes personlige trivsel og udvikling. Baseret på ledelsens observationer og klienternes feedback vurderes det i fællesskab, hvad samtalepartneren har behov for.
Vi arbejder under de etiske principper for psykologer i Norden, som består af fire hovedprincipper.
Respekt for klientens rettigheder og værdighed
Samtalepartneren i Avilius viser respekt for ethvert menneskes rettigheder, værdighed og integritet og arbejder for at fremme udviklingen heraf. Samtalepartneren respekterer individets ret til privatliv, fortrolighed, selvbestemmelse og autonomi – i overensstemmelse med øvrige arbejdsmæssige forpligtelser og i henhold til gældende lovgivning.
Kompetence
Samtalepartneren i Avilius bestræber sig på at udvikle og opretholde højt fagligt kvalifikationsniveau i sit arbejde. Samtalepartneren tilstræber bevidsthed om sine faglige og menneskelige stærke og svage sider, således at samtalepartneren realistisk kan vurdere, med hvilken kompetence samtalepartneren kan påtage sig opgaver. Samtalepartneren påtager sig kun de opgaver, tilbyder kun de ydelser og bruger kun de metoder, der kan imødekommes i kraft af kvalifikationer i uddannelse, træning og erfaring.
Ansvar
Samtalepartneren er opmærksom på det professionelle og videnskabelige ansvar, samtalepartneren har for sine klienter og den organisation og det samfund, som samtalepartneren lever og arbejder i. Samtalepartneren undgår at forvolde skade og er ansvarlig for sine handlinger. Samtalepartneren sikrer sig, så vidt det er muligt, at deres ydelse ikke misbruges.
Integritet
Samtalepartneren tilstræber at fremme sin personlige faglige integritet inden for forskning, undervisning og anvendt psykologi. Dette indebærer, at samtalepartneren optræder ærligt, upartisk og respektfuldt over for relevante involverede parter. samtalepartneren forsøger at synliggøre og klargøre sin egen rolle i de forskellige sammenhænge, samtalepartneren arbejder i.
Ja.
Udover tavshedspligt er vi også underlagt underretningspligt.
Avilius har tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret i forbindelse med et terapiforløb. Således vil eksistensen af klient/terapeutforholdet, diskussioner mellem terapeut og klient samt alle informationer og dokumenter vedrørende klienten være fortrolige.
Det er kun underretningspligten, der kan ophæve tavshedspligten. Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at en klient under 18 år har brug for særlig støtte, eller giver udtryk for at blive udsat for vanrøgt, nedværdigende behandling eller livsforhold, der skader barnets sundhed eller udvikling.
Hvis Avilius har grund til at være mere end almindeligt bekymret for en klients trivsel og udvikling, skal vi som udgangspunkt underrette dennes kommune om vores bekymring, kun såfremt klienten er under 18 år.
Nej.
Avilius er indtil videre ikke i stand til at tage imod klienter, der har fået en henvisning fra deres læge. Dette kræver et ydernummer. En psykolog med ydernummer er af Danske Regioner anerkendt som at kunne yde behandling for den offentlige sektor, så du som klient kan få tilskud til terapi gennem den offentlige sygesikring.
Som klient kan du heller ikke bruge tilskud fra sygesikringen danmark eller andre private sygesikringer.
Er du i tvivl om, hvor du kan gå hen med din henvisning, er du velkommen til at skrive til os for råd og vejledning.
Der er et hav af forskellige tilbud derude, og det kan være enormt svært at finde rundt i dem alle. Vi har samlet de mest populære og relevante tilbud i en liste her.
Livslinien
Rådgivning for selvmordstruede
Har du tanker om selvmord, så ring til Livslinien på 70 201 201
Headspace
Chatrådgivning og samtaler
Egen læge
Udredning, råd og henvisning
Girl Talk
Anonym chatrådgivning til piger mellem 12-24 år
Psykologisk Samtalecenter
Korttidsrådgivning
Studenterrådgivningen
Korttidsrådgivning for studerende
SIND
Telefonrådgivning
Ung på Linje
Telefonrådgivning
Ventilen
Fællesskaber mod ensomhed
Ungekompasset
Overblik over psykologiske tilbud
Kvisten
Terapi til ofre for seksuelle overgreb
Joan-Søstrene
Rådgivning for kvinder udsat for vold, voldtægt, incest eller seksuel chikane
Joannahuset
Børne- og ungekrisecenter med gratis overnatning
TUBA
Terapi til børn og unge, der er vokset op med alkohol- eller stofmisbrug
Børn, Unge og Sorg
Hjælp til børn og unge, der har mistet et familiemedlem
Klimapsykologisk Ungdomsforening
Gruppeforløb til unge, der er psykisk påvirket af klimakrisen
Er du i tvivl om det rigtige tilbud til dig, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@avilius.dk.
Individuel terapi koster 399 kr. per samtale. Første samtale er gratis og uforpligtende. På den måde kan du få en fornemmelse for, om Avilius er det rigtige tilbud til dig.
Kæresteterapi koster 899 kr. per samtale.
Psykologhjælp koster fra 900 kr. per samtale.
Er du økonomisk dårligt stillet grundet køn, seksualitet, race, etnicitet, kropskapabilitet, klasse eller anden identitetsmarkør, tilbyder vi rabat afhængig af vores ressourcer. Skriv til os direkte for at starte en dialog om dine muligheder.
Det kan være intimiderende at skulle stå ansigt til ansigt med en terapeut og fortælle om sine udfordringer. Men i Avilius vægter vi det fysiske møde højt.
Der kan dog være omstændigheder, der forhindrer dig i at møde op til en samtale. Har du ikke mulighed for at have fysiske samtaler, tilbyder vi også online videosamtaler gennem en fortrolig krypteret forbindelse eller direkte gennem telefonen.
Avilius er målrettet unge mellem 15-40 år. Men det betyder ikke, at vi ikke vil hjælpe dig, hvis du falder uden for aldersgruppen.
Er du under 15 år, skal du medbringe en forælder eller værge til din samtale.
Vi mener, at terapi er gavnligt for alle. Den bedste måde at teste, om terapi er noget for dig, er ved at prøve det. Vælger du individuel terapi, er første samtale gratis og uforpligtende.
Individuel terapi og psykologhjælp varer 50 minutter. Første samtale varer 25 minutter.
Kæresteterapi varer 80 minutter.
Når du starter i et forløb hos Avilius, accepterer du et aflysningsgebyr på 100% af sessionsprisen, hvis aflysningen finder sted 24 timer inden den planlagte aftale. Hvis du aflyser din første samtale, frafalder muligheden for en gratis samtale fremadrettet. Du skal altså aflyse din aftale mere end et døgn, før aftalen finder sted.
Hos Avilius kan du max. booke én gratis samtale uanset valg af ydelse eller terapeut.
Billetter til events kan ikke refunderes.
Du kan finde vores data- og privatlivspolitik her.
Tal fra Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil (2022) viser, at 34% af kvinder i alderen 16–24 år har en lav score på den mentale helbredsskala, mens tallet er lige knap 22% for mænd i samme aldersgruppe.
Der udgives jævnligt rapporter om trivsel fra forskellige offentlige og private instanser. Vi har samlet nogle af dem her.
Her i vores FAQ har vi forsøgt at samle alle de spørgsmål, vi oftest støder på. Har vi alligevel glemt et vigtigt spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til os – så får du et personligt svar, så hurtigt vi kan komme til tasterne!
Vi mener, at økonomisk transparens er et enormt vigtigt skridt på vejen mod bedre ligestilling. Nedenfor kan du se præcis hvor meget man tjener som hhv. samtalepartner, psykolog og leder i Avilius.
Samtalepartnere
Alle samtalepartnere tjener 140 kr. per individuel samtale. Efter seks måneder honorerer vi også 30 minutters forberedelsestid per samtale. Gruppeledere, trivselsledere og diverse ekstraopgaver er underlagt samme lønforhold.
Psykologer
Som psykolog i Avilius bestemmer man selv prisen på sine sessioner. Mellem 45-60% af sessionsprisen går direkte til psykologen selv. Resten går til almene administrative udgifter – primært supervision, husleje og forsikringer.
Ledelse
Der udbetales 15.000 kr. i løn til ledelsen, når likviditeten i virksomheden er tilstrækkelig. Jonas og Oliver har begge indskudt privat opsparing i Avilius. Siden starten af 2024 har vi efter måneder med større overskud kunne tilbagebetale mindre rater af disse lån.
Oliver Herlitschek og Jonas Schøsler ejer størstedelen af Avilius. Detaljerede ejerforhold og regnskaber kan man tilgå på virk.dk.
Siden virksomhedens stiftelse i 2019 har Avilius været et selvfinansieret projekt, supporteret af et par SU-lån til at betale regningerne.
Her kan du danne dig et overblik over tidligere opgaver og fremtidens to-do-liste.
Med vores roadmap ønsker vi at give et indblik i den komplicerede rejse, det er at bygge en nyskabende virksomhed i en traditionel branche. Vores vision er at bygge noget meningsfyldt, smukt og vigtigt.
● Sidst opdateret: December 2024
Sylvester Hindersson, Simon Størup, Lukas Morio, Yu, Ejstrup, Daniel Emanuel, Elias Taxgaard, Anna-Regitze og Bjarke Vejby, Eriksen, Phillip Pfeiffer, Nik, Sebastian Thorsted, Josephine Michaëlis og Mutti ❤️
Er Avilius det rigtige for dig?
Fortæl os hvad der fylder. Så kan vi fortælle, hvordan vi kan hjælpe dig.
I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!