Avilius Bloggen | Hvornår ved jeg, om jeg skal starte i terapi?
Book
en tid!
Avilius Bloggen

Hvornår ved jeg, om jeg skal starte i terapi?

Det kan være svært at være sin egen tillidsrepræsentant og stole på, at vi ved, hvornår vi har brug for terapi. Læs vores råd til, hvornår du skal søge hjælp her!

Skrevet 12/01/24 af Caroline Lautrup og Emilie Stolle

Foto af Victoria Bruun-Henriksen

Avilius Bloggen

Hvornår ved jeg, om jeg skal starte i terapi?

Det kan være svært at være sin egen tillidsrepræsentant og stole på, at vi ved, hvornår vi har brug for terapi. Læs vores råd til, hvornår du skal søge hjælp her!

Skrevet 12/01/24 af Caroline Lautrup og Emilie Stolle

Foto af Victoria Bruun-Henriksen

Jeg kan scrolle på instagram, som viser at alle drikker øl med hurtigbriller, hvor min rastløse seng kun modtager notifikationer fra DR’s nyhedsapp.

...betyder det, at jeg er ensom?

Jeg fylder mine dage ud med arbejde og aftaler, fordi jeg hader at være alene.

...skal jeg så ændre på noget?

Jeg har fået knust mit hjerte, men jeg mærker ingenting.

...er jeg så følelsesmæssigt afstumpet?

Jeg tænker konstant over, hvad andre tænker om mig og frygter at vise den autentiske version af mig selv.

...er jeg så fanget i andres forventninger?

Jeg sammenligner hele tiden mig selv, med mine veninder og føler mig utilstrækkelig.

...er det bare en del af, at være ung?

Vi kan gruble, bøvle og kæmpe med vores egne komplekse spørgsmål og søge et svar, som kan være udfordrende at finde på egen hånd. Vores hoved kan nogle gange være en rodebutik, som gør, at vores mentale tilstand er på overarbejde, fordi vi selv skal finde ud af, hvordan vi skal sortere og rydde op. Det kan være svært at vide, hvilken hylde vi skal placere rodet på, hvordan vi skaber orden og beslutte, om noget af det gamle må på genbrugspladsen. Det kan virke som en stor opgave, hvis vi samtidig distraherer os selv og forsøger at kigge den anden vej. Derudover kan det være svært at vurdere, om vi overskrider den usynlige grænse for, hvornår vi selv kan klare det, eller om vi har brug for hjælp.

At skelne mellem en dårlig periode og et særskilt vendepunkt, hvor vores tilstand kræver ekstra opmærksomhed, kan være udfordrende selv at definere, fordi det indre liv kan føles abstrakt. Vi må hjælpe hinanden med at huske, at vores psykiske liv er lige så vigtigt som vores fysiske helbred. Når vi oplever fysisk ubehag, søger vi hjælp. På samme måde bør vi, når vi oplever psykisk ubehag, tage skridt til at pleje vores mentale sundhed.

Den konstante udskydning af problemet kan sløre vores intuition og gøre os endnu mere forvirret omkring vores tilstand. Hvis vi går og er i tvivl om, vi bør starte i terapi, er det i størstedelen af tilfældene godt at få en samtale, da vi har en tendens til at undervurdere, hvor svært vi egentlig går rundt og har det. Jeg har interviewet vores skønne terapeut Emilie Stolle, som har været samtalepartner hos Avilius lige fra den spæde start.

Vi har samlet nogle gode ting at vide, hvis du går med tanken om, at starte i terapi!

Terapi er for alle

Det er vigtigt at huske, at alle vi alle kan rende ind i perioder, hvor der er modstand, øm psyke og store skift i vores liv. Så føles det hele som en rodebunke, hvor det kan være svært at finde løsningen alene. Selvom vi kan finde trøst og støtte fra venner, familie eller kollegaer, kan der være situationer, hvor vi ønsker at diskutere vores problemer med en uafhængig person eller føler, at det er nødvendigt for ens egen personlige udvikling. Emilie lægger vægt på, at en terapeut kan tilbyde dig anderledes perspektiver på din specifikke situation, som kan give dig nye måder at tilgå dine problemstillinger. Dette er muligt for en terapeut, som ikke er følelsesmæssigt involveret i dit liv, som dine venner eller familie er det. Denne postion giver også terapeuten mulighed for at udfordre dine forståelser af verden på en ufarlig måde, fordi der ikke er det samme på spil, som i nære relationer, hvor der ligeledes skal værnes om venskabet eller den gode familierelation. 

Mærk intuitionen

En af de første trin til at afgøre, om du har brug for professionel hjælp, er at lytte til dine følelser og reaktioner. Hvis du eksempelvis har oplevet en betydelig nedgang i din interesse for aktiviteter, du normalt nyder, som at se din yndlingsserie, mødes med vennerne eller dyrke yoga, kan det være en indikator for, at noget er i ubalance.

Hvis du føler dig trist eller tom uden en åbenlys grund i længere perioder, kan det også være et tegn på, at det er tid til at få nogle nye perspektiver. Emilie påpeger, at blot tanken om, at du skal snakke med professionel, kan være bevis for, at det kunne være en god idé.

Kig på dine daglige funktioner

Vi talte også om, at et andet afgørende aspekt som at kigge på, om din mentale tilstand plager de daglige funktioner. Det kan være, at du oplever betydelige problemer med at koncentrere dig på arbejdet eller i skolen. Eller hvis du gentagne gange har svært ved at sove, eller lider af hyppige mareridt, kan det også være underbevidsthedens signal om, at det er tid til at søge hjælp.

Hvis du føler dig overvældet, mangler energi eller har svært ved at fokusere, kan terapien hjælpe dig med at håndtere disse udfordringer og rydde op i den indre rodebutik. Din krop er i virkeligheden ekspert i at vise dig præcis, hvad den har brug for og sende signaler, hvis noget ikke er som det skal være – men det kræver at vi tør at lytte til den. 

Vedvarende tristhed eller nedtrykthed

Hvis du mærker konstant trist eller nedtrykt i en længere periode uden nogen åbenlys årsag, kan det være en indikator for, at du har brug for en ekstra hjælpende hånd. Hvis følelsen af tristhed påvirker din daglige funktion, interaktion med andre mennesker og din generelle livskvalitet, er det vigtigt at overveje at søge hjælp. 

Tilbagevendende forværrede symptomer

Hvis du tidligere har oplevet lignende symptomer eller haft tidligere psykiske problemer, er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle tilbagevendende eller forværrede symptomer. For eksempel, hvis du tidligere har haft perioder med angst eller depression, og du nu oplever, at symptomerne er blevet mere intense eller hyppige, kan det være en indikation på behov for en at tale med. Det kan nemlig være med til at forebygge og lade dine behov komme i forkøbet.

Og husk også, at det aldrig er et nederlag at række ud. Tværtimod er det kun stærkt at turde kigge på det, der kan være ved at give knuder indeni.

Sociale tilbagetrækninger og isolering

Emilie oplever hos sine klienter, at det kan være svært at skelne mellem, hvornår vi bruger alenetid konstruktivt, og hvornår det bliver isolering.

Hvis du har oplevet en vedvarende trang til at trække sig tilbage fra sociale aktiviteter, og det begynder at påvirke dine relationer og livskvalitet, kan det være en indikator for, at trække i terapiens tråde. Isolering kan forværre følelser af tristhed og ensomhed, hvor terapeuten kan hjælpe med at bryde den negative cyklus.

Støtte fra nære relationer

Ofte er vores nærmeste relationer i stand til at opdage tegnene på vores mentale velvære, før vi selv gør det. For eksempel, hvis dine familiemedlemmer eller venner udtrykker bekymring over din adfærd eller bemærker ændringer i din personlighed og humør, kan det være en indikator for, at der er noget ude af takt. Lyt til deres bekymringer og overvej deres perspektiv, da de kan komme med en mere objektiv vurdering af dine problemstillinger.

Selvom det kan være ubehageligt, at lukke de tætte mennesker endnu tættere på, kan det være en nøgle til nye indsigtsfulde samtaler. 

Kom til gratis første samtale i Avilius

Hvis du kan se dig selv i noget af det, eller mærker en lille sitren af nysgerrighed på samtaleterapiens verden - så kan du altid komme til en gratis første samtale her. Så kan du snuse til det og mærke, om der er kemi og lyst til det. Selvom det kan være svært at afgøre, hvornår vi skal søge hjælp, er det bedre at handle tidligt end at vente til symptomerne forværres, og rodet bliver for svært at kigge på alene.

Hvis du er usikker på, om du har brug for terapi, så kan skridtet mod en gratis samtale gøre dig klogere på, om det er noget du kan se dig selv i. Der er ingen skam i at søge hjælp, tværtimod. Det kan være en afgørende faktor for at genvinde din indre balance og glæde. Husk, at du aldrig er alene, og den varme hjælp findes.

Når du har det svært nok til at overveje andre metoder, er det ofte et tegn på, at du allerede har taget det første skridt mod bedring <33 

– En masse stærke, opmuntrende og kærlige kram fra Caroline og Emilie

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

10/11/22

Winter is coming: På med badehætten

Før du springer i vandet, sanser du mod huden den kolde vind og de våde badebrosbrædder, der tilsammen giver en smagsprøve på det kuldechok, der venter i mørket.

Skrevet af Oscar Lui Bjerre

Foto af Jenny Amdi

12/12/22

Kærestesorger – sådan heler du et knust hjerte

Kom på førstehjælpskursus hos Avilius' helt egen kærlighedsekspert Tamara.

Skrevet af Tamara Hveisel Hansen

Foto af Zainab Amalie

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues