Avilius Bloggen | Kend dine bias
Book
en tid!
Avilius Bloggen

Kend dine bias

Hvor sikker er du på det, du ved? Hvor tit opsøger du nogen, som du er uenig med? Og hvor tit erkender du, at du har taget fejl?

Skrevet 06/08/19 af Jonas Schøsler

Foto af Anne Krogh

Inden for psykologi snakker man om systematiske forvrængninger i menneskets måde at gå til verden på. Med andre ord, så kan den måde vi tænker om os selv og andre på, være disproportional med, hvordan tingene egentlig forholder sig. Disse bliver kaldt for kognitive bias. I litteraturen findes der en hel del bias, men ikke dem alle er lige godt underbygget videnskabeligt. Vi kommer her med 5 bias, som er bredt anerkendt – og ikke mindst nogle, som vi kan genkende i os selv. Ved at blive opmærksomme på nogle af de kognitive vaner vi har, kan vi blive bedre til at se tingene anderledes.

Tilgængeligheds-effekten

Tilgængeligheds-effekten handler om, at vi har en tendens til at over- eller undervurdere, hvor sandsynligt noget er, fordi det er over- eller underrepræsenteret i vores hukommelse. Hertil spiller medierne en stor rolle. Det kunne fx være en idé om, at det i dag er for nemt at få 12 i gymnasiet, selvom landsgennemsnittet har ligget mellem 7-7.5 siden 2011. Den gennemsnitlige karakter er altså et stykke væk fra 12. Det kunne også være en idé om, at det vrimler med muslimer i Danmark, selvom de kun udgør omkring 5,5% af befolkningen.

Hvor sikker er du, på det du ved?

Bekræftelsesbias

Bekræftelsesbiasen er vores tilbøjelighed til at opsøge de ting, som understøtter de overbevisninger eller hypoteser vi har i forvejen. De fleste af os, bryder os ikke om, når vi tager fejl, særligt hvis det er noget, som er en trussel mod vores selvbillede og/eller verdensbillede. Derfor opsøger vi de mennesker, de historier og de nyheder som bekræfter vores fortælling om tingenes sammenhæng. Det kunne være inden for politik, kultur eller klima. Hvor tit opsøger du nogen, som du er uenig med? Hvor tit erkender du, at du har taget fejl?

Spotlight-effekten

Spotlight-effekten drejer sig om, at de fleste af os overvurderer, hvor meget andre lægger mærke til os. Da vi naturligt nok er centrummet i vores egen indre verden, så glemmer vi af og til, at vi ikke er det i andres. Et eksempel kunne være, at man til en fest føler, at alle kan mærke, hvor usikker man er på sig selv, når man står og danser eller taler med en fremmed. Det kan også være, at man har en skjorte på med delfiner, som man syntes så cool ud derhjemme, men som man nu er bange for, at alle vil synes er kikset.

I langt de fleste tilfælde, er folk meget mere optaget af deres egen fremtræden, end de er af din. Desuden styrker vi vores eget ego, når vi oplever at komme godt ud af det med andre, hvorfor de fleste vil have fokus på de ting, vi har tilfælles – og ikke så meget på delfinskjorten.

Omkostningseffekten

Omkostningseffekten er det fænomen, at vi ikke opgiver noget, selvom det ikke længere tjener os, fordi vi fx har brugt meget energi og tid på det og/eller lagt mange penge i det. Det kunne være gammelt tøj, der bliver ved med at ligge i bunden af klædeskabet, selvom vi aldrig går med det. Det kan være et projekt, som vi har brugt hundredvis af timer på, men som ikke fungerer. Det kan være et usundt forhold, som gør mere skade end gavn. Det kan også være, at vi overspiser på en restaurant, fordi vi har betalt mange penge for maden; eller at vi køber det tøj, som vi har brugt 45 min. på at prøve.

Vi har en naturlig tabsaversion, som betyder, at det føles meget ubehageligt at miste noget vi ejer, selvom det måske i virkeligheden er blevet værdiløst.

Er der noget, som du bør give slip på?

Den fundamentale attributionsfejl

Den sidste bias på listen er den tendens, at vi forklarer andres adfærd med deres personlighed, men forklarer vores egen med ydre omstændigheder. Når nogen gør noget dumt, så er de ofte ”idioter” eller ”dovne”, men hvis vi selv gør det samme, så er det fordi, at vi har haft en dårlig dag, er stressede, trætte eller ikke har fået nok at spise/drikke.

Det kunne være en person i et gruppearbejde, som ikke knokler nok, hvorfor personen må være en doven karl. Hvis vi til gengæld ikke selv leverer, så er det fordi, at vi er inde i en virkelig travl periode, eller har problemer med kæresten.

Er der nogen, som du burde give en ekstra chance?

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

25/01/24

Kunsten at være alene

Alenehed og ensomhed kan være en kompleks dans mellem et bevidst valg om at være alene og følelsen af ensomhed. Hvornår er aleneheden en lystbetonet pause, og hvornår opstår ensomhedens uønskede skygge?

Skrevet af Caroline Lautrup

Foto af Emma Surya

17/03/21

Q&A: Er jeg corona-deprimeret eller bare almindeligt deprimeret?

Spørgsmål og svar fra vores IG Live under første lockdown tilbage i marts 2021.

Skrevet af Eskild Bibow

Foto af Krišjānis Kazaks

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned