Når alting er guld – nogle ord om meningsløshed

Streamingtjenester giver os adgang til tusindvis af filmmesterværker, serier og hele verdens kunstneres samlede diskografi. Vi kan gå ned i supermarkedet og gå på opdagelse i krydderier fra hele verden. Og for dem, der er blevet følelseskolde over for alt det, verden har at tilbyde det gennemsnitlige vestlige menneske, kan vi også købe ”oplevelser”. Du kan altid bungee-jumpe fra et lidt højere sted. Prøve en køretur i en lidt hurtigere sportsvogn. 

Samtidig er der flere og flere mennesker, der har det psykisk dårligt. Hvordan skal man forstå det, når der er en sådan overflod af muligheder for materiel adspredelse? Her kommer der et bud. Til at besvare spørgsmålet skal vi tale lidt om ✨ inflation ✨ og en gammel græsk myte.

Kong Midas var ham, der ønskede sig at alt, hvad han rørte ved, blev til guld. Han endte med at dø af sult, da alt mad blev til guld i hans mund. Hvad har det med vores spørgsmål at gøre? Her er en måde at se det på: Vi mennesker er ikke (i hvert fald ikke de fleste af os) indrettet til bare at synes, at ”det hele er fedt”. Vi kan som regel finde et eller andet, der ikke heeeeeelt er som det skal være. Da vi var hulemænd og jævnligt blev angrebet af sabeltigre, var det tit ret let at overbevise sig selv om, at der var noget, der var værd at give sig i kaste med. Men hvad med nu? 

”Hvis jeg bare får klaret mig gennem den hårde uge, så er der fest på fredag, og så er alt godt.”

”Eksamen skal bare lige overstås.”

”I morgen bliver et helvede, men bagefter…”

Tænker du nogle gange sådan? Det er der nok mange af os, der gør. Vi løser et problem og venter på, at det næste opstår. Vi lever mellem problemer, og mellemrummet føles for mange nok i stigende grad som æblet, der bliver til guld i munden. Alt det, vi kan nyde, når vi har fri, giver os den samme tomhedsfølelse, som den Kong Midas havde i mavsen. For hvad er ”meningen”? Det er det ord, vi bruger. Men ved vi overhovedet hvad, det er vi efterspørger? Det følgende er ikke en tilføjelse til den allerede betydeligt lange liste af forsøg på at besvare det spørgsmål. Her er blot et spædt bud på, hvad mening IKKE er. 

Problemet med problemer er, at der går inflation i dem, nu flere vi løser. Altså, at noget bliver mindre og mindre værd. Det kan godt være, vi stadig formår at fortælle os selv, at ALT bliver godt, hvis vi lige får overstået X, købt Y eller hørt Z live. Tit, når noget føles meningsfuldt, er det som at drikke af et uudtømmeligt kar. En god ven for eksempel! Det er ikke noget, du lige skal ”klare”, når du ser din gode ven. Og hvis du ser hende, fordi du vil nyde at have fri, er det heller ikke noget, der efterlader en tom smag i munden. Kong Midas lavede også sin familie og venner om til guld. Deri lå den sande forbandelse. Så længe du har en god ven, har livet en smag, du aldrig bliver træt af.