Selvværd - livets rødder

af Tamara Hveisel Hansen

d. 08/08/20

Selvværd. Dét at man selv synes, man er noget værd. Selvom det måske kan virke urimeligt eller overraskende, er det for mange unge absolut ikke en selvfølge, at de selv er noget værd.

Faktisk er dårligt selvværd utroligt udbredt blandt unge, og rigtigt mange kæmper med lavt selvværd. Så hvis det her med at føle sig mindre værd er noget, du går og slås med, er du altså langt fra alene – uanset hvad de filter-befængte, perfekt uposerede billeder med vittige captions på SoMe prøver at få dig til at tro.

Men hvad vil det sige at have dårligt selvværd, og hvorfor er fænomenet nærmest blevet en epidemi blandt nutidens ungdom? Hvad kan man gøre ved det? Og hvad er overhovedet forskellen på selvværd og selvtillid? Læs med, når jeg prøver at give nogle mulige svar på disse og andre spørgsmål.

Hvad er selvværd?

Som ordet antyder, henviser selvværd til en følelse af, at man selv er noget værd – at man er værdig eller værdifuld. Der er altså tale om en indre fornemmelse af at være ”god nok”, fuldstændig uafhængigt af ens præstationer og evner. Faktisk går dårligt selvværd utroligt sjældent hånd i hånd med dårlig præstation.

Det betyder uretfærdigt nok, at nogle mennesker går rundt og føler sig mindreværdige eller direkte værdiløse, selvom der slet ikke er noget rationelt hold i påstanden. At man slår sig selv i hovedet for selv de mindste fejl og mangler, og at man aldrig kan nyde et kompliment eller sige ”jeg elsker dig” til sig selv. Dårligt selvværd gør livet hårdt og surt. Heldigvis er det muligt at forbedre sit selvværd, hvilket du kan læse mere om længere nede.

Forskellen på selvværd og selvtillid

Selvtillid har i stedet at gøre med en tillid til, at man er i stand til at klare konkrete udfordringer. Selvom selvværd og selvtillid ofte anvendes vekselvirkende, dækker de altså ikke over helt det samme. Det bliver især tydeliggjort, når man tænker på, hvad det vil sige at have dårlig selvtillid sammenlignet med dårligt selvværd.

Har man lav selvtillid, vil det sige, at man er usikker og altså ikke er sikker på sin egen evne til at håndtere udfordringer eller dagligdags situationer. Har man derimod lavt selvværd, handler det om, at man har en indre følelse af ikke at være god nok, ikke at være lige så meget værd som andre mennesker.

På den ene side er der mange, som føler sig udfordret både på ”værdet” og ”tilliden”. Men faktisk er det mindst lige så normalt, at man har fin tiltro til sine egne evner og måske endda klarer sig godt i hverdagen, selvom man går rundt med negative tanker om sig selv og generelt føler mindreværd. Der tegner sig ofte et billede som i dette citat:

Jo, jeg har vel fået ret høje karakterer på mit studie, og jeg får mange komplimenter for min præstation i sport… Jeg var heldig nok til at være en af de første til at få et fritidsjob. Og det er jo ikke fordi, jeg er grim… Jeg føler bare stadig ikke, at jeg er noget værd.

Selvværdstræet

Jeg hørte engang en metafor, som jeg synes, passer helt vildt godt på emnet – i hvert fald for mit eget vedkommende. Metaforen går på, at mens selvtilliden kan siges at repræsentere kronen på et træ, repræsenterer selvværdet stammen. Når man skal være ”et godt træ i skoven” kan det altså blive et problem, hvis man har en skravlet, lille stamme og meget få blade på toppen. Så forsvinder man måske i mængden. Men problemet er mindst lige så stort, hvis selvværds-stammen er tynd som en pind, men skal holde på en kæmpe krone af selvtillids-blade – for så kan træet i værste fald ende med at knække.

Hvor kommer lavt selvværd fra?

Der kan være mange grunde til, at man har udviklet et dårligt selvværd, og grundene er ofte komplekse og sammenfiltrede.

Barndommen

Man kan først og fremmest pege på opvæksten: Som barn lærer vi, hvordan verden hænger sammen ved at observere og interagere med den og menneskerne i den. Har man haft forældre, som var meget kritiske, er man blevet straffet hårdt for småfejl, eller har man forsøgt at gøre gode ting, men er blevet mødt med ligegyldighed, installeres helt grundlæggende antagelser såsom: ”Uanset hvad jeg gør, er det ikke godt nok” eller ”Jeg gør alting forkert, så jeg må være bundrådden”.

Sociale medier

Barndommen har dog altid været en faktor, og ovenstående forklarer ikke, hvorfor unge i dag har langt lavere selvværd end førhen. Den drastiske udvikling, hvor en stor undersøgelse eksempelvis viser, at 17% flere unge mistrives i 2020 sammenlignet med 2019, peger på de sociale medier som den helt store synder.

I disse SoMe-tider bombarderer vi vores hjerner med billeder af andres liv – men billederne portrætterer udelukkende de bedste øjeblikke, præstationer, hårdage og vinkler. Problemet er, at vores hjerner på et helt grundlæggende niveau tager indtrykkene ind og bearbejder dem som om, de reflekterer virkeligheden. Så selvom du måske godt rationelt ved, at der ikke altid er kønt bag kulissen, kan du i sidste ende blive helt overbevist om, at dit liv og dine præstationer ikke er så imponerende, spændende, gode eller værdige som det ser ud til, at alle andres er.

Andre årsager

Man kan også udvikle dårligt selvværd, hvis man helt konkret står over for meget høje krav i hverdagen og gang på gang oplever, at man ikke slår til. Det kan være krav fra familie, kæreste eller venner, eller det kan være krav, man stiller til sig selv.

Ligeledes er mobning en klassisk opskrift på mindreværd. Det er jo lidt som at få et blinkende neonskilt med teksten ”du er mindre end os” stukket i hovedet.

3 konkrete strategier til at forbedre dit selvværd

1. Gør op med negative automatiske tanker

Lad os få bugt med den falske overbevisning, at det er dig, der er problemet. Problemet er nemlig ikke dig men derimod de negative automatiske tanker, du ikke kan få ud af hovedet. Tankerne, som kommer ind fra sidelinjen og giver dig et hurtigt pisk, så du ikke får lov at tro noget godt om dig selv:

”Jeg fik 12… Men det er sikkert bare fordi ham, der var før mig, klarede sig dårligt”

”Han sagde, at han elsker mig… Men det siger han jo kun, fordi han føler, han er nødt til det”

”Det var da et meget godt skud… Ej det var jo ingenting, du er stadig dårlig”

Øv dig i konkret at lægge mærke til de negative tanker, og tag dem på fersk gerning! Målet er at lære, at det netop er sådanne tanker, som opretholder det lave selvværd, og at tankerne ikke er sande. De er automatiske og opstår, fordi din hjerne over mange år har lært at tænke på den måde. Det kan hjælpe for eksempel at forestille sig, at tankerne kommer fra en ondsindet slavepisker. Sig til dig selv: ”Der var slavepiskerens stemme! Du kan tro nej”.

2. Skru ned for de sociale medier.

Her er en simpel og helt konkret teknik til at forbedre dit selvværd. Det tilladte forbrug bestemmer du selvfølgelig selv, men prøv for eksempel at starte med at skære 25% ned på tiden, du bruger på SoMe. Det kan eksempelvis gøres på følgende måder:

  • Find skærmtidsindstillingerne i din telefon, og sæt daglige tidslofter på dine SoMe-apps.
  • Beslut dig for bestemte tidsintervaller hver dag, som er fri for sociale medier – eksempelvis kl. 10:00-16:00
  • Beslut dig for en bestemt app, du slet ikke må bruge i dag, og roter hver dag mellem de forskellige apps.

3. Giv dig selv omsorg og medfølelse

Det virker måske lettere sagt end gjort, når nu selvværdet netop er problemet, men prøv disse konkrete øvelser:

  • Kig dig selv i spejlet hver morgen, og sig ”du er god nok” – selvom du måske ikke tror på det i begyndelsen.
  • Giv dig selv et kram, når du føler dig trist. Ja, jeg mener rent faktisk, at du skal holde om dig selv. Prøv det nu bare…
  • Visualisér dig selv som 5-årig, og tag dit barne-jeg i hånden. Synes du, det er retfærdigt at dette lille barn skal gå og rakkes ned af nedgørende tanker resten af livet? Fortjener det det?
  • Skriv en liste over positive ting ved dig selv, og læs den hver dag.

Det er sjældent, at de udfordringer vi oplever i livet, er unikke. Faktisk deler vi langt flere smertefulde oplevelser med hinanden, end vi går og tror. Det betyder også, at vi kan relatere og spejle hinandens følelser og tanker, hvorfor vi ofte oplever en markant lindring bare ved at tale om tingene.

I Avilius er den første samtale gratis, så hvis du ikke er helt sikker på, om det er noget for dig, så kan du prøve det af, uden at det koster dig noget. Skriv til os, så finder vi en vej videre i teksten.

Er Avilius det rigtige for mig?

Vi sidder klar ved telefonerne til at svare på alle spørgsmål. Vælg en ledig tid nedenfor, så ringer vi til dig!

×

Skriv til os

Nu er det din tur! Uanset om du er klar til at starte i et forløb, har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere — send os en besked, så vender vi tilbage i løbet af et par dage.

“Aldrig sælg dig selv – men vid hvad du er værd” — Artigeardit, imorgen:igår
“Mørket trykker ind mod ruden, hører vinden suser derude. Tror at jeg har det som stenene, bølgerne bruser imod.” — Hans Philip, Saa Blaa
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“I ain’t living in the dark no more; it’s not a promise, I’m just gonna call it.” — Bon Iver, Beth/Rest