Avilius | Avilius × Klub Venus: Grænsesætning i det intime rum
Book
en tid!

Tilbage til events

Avilius × Klub Venus: Grænsesætning i det intime rum

Kom og udforsk den svære grænsesætning i det intime rum med Avilius og Klub Venus d. 28. august. Vi snakker ind i, hvordan personlige grænser spiller en afgørende rolle i vores seksuelle relationer og interaktioner.

28. august 2024 · 19 – 21:00 · 80 kr.

Tilbage til events

Avilius × Klub Venus: Grænsesætning i det intime rum

Kom og udforsk den svære grænsesætning i det intime rum med Avilius og Klub Venus d. 28. august. Vi snakker ind i, hvordan personlige grænser spiller en afgørende rolle i vores seksuelle relationer og interaktioner.

28. august 2024 · 19 – 21:00 · 80 kr.

Kom og udforsk den svære grænsesætning i det intime rum med Avilius og Klub Venus d. 28. august. Vi snakker ind i, hvordan personlige grænser spiller en afgørende rolle i vores seksuelle relationer og interaktioner.

Mange af os føler os frie til at udtrykke vores ønsker og behov, men det kan hurtigt ændre sig, når vi befinder os i sårbarhedens rum, hvor vi er blottede og nøgne. Derfor sætter vi fokus på, hvordan vi navigerer i grænselandet og respekterer vores egne såvel som andres grænser, så vi føler os trygge og værdsatte. Selvom vi kan føle os selvsikre i andre aspekter af vores liv, hvor grænsesætning bliver slynget ud til vores venner over kaffen, så kan det føles svært at få ordene ud til vores partner.

Aftenen vil betragte selvværdet og grænsesætningen i et psykologifagligt lys og starte samtalen om, hvordan vi kan blive bedre til at mestre kunsten. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til samtalepartnerne fra Avilius og Amanda fra Klub Venus, som også deler sine erfaringer fra sit felt, omkring det at udforske sin egen krop, mærke dens lyster og grænser og derefter forme et sprog, som kan formidles videre til (en) partner(e).

Vi serverer kolde øl, kombucha og en åben og støttende atmosfære, hvor alle føler sig velkomne.

Arrangementet er åbent for alle, uanset køn, alder og seksuel orientering.

Vi glæder os til en aften med vigtige samtaler og nye perspektiver på grænsesætning i det intime rum.

Program

19:00-19:15: Velkomst
19:15-20:00: Talk om grænsesætning
20:00- 20:45: Vi åbner for brevkassen og laver Q&A med dine spørgsmål
20:45-21:00: Andre spørgsmål, refleksioner og afrunding
21:00: Tak for i aften

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte et forløb, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af 1-2 hverdage.

“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“Tænk hvis du ik’ havde noget at kæmpe for / og det hele bar’ var nemt nok, hvordan vil’ du så ende op? / Og tænk hvis du slet ik’ så modstand / var du så endt op som en god mand” — Artigeardit, Længe Leve
“Jeg har en lille sol, der stråler / kom min egen sol og varm mig indeni” — Trille, Min Lille Sol
“Kilderne de har bevæget sig / er det derfor du er bange for at bygge broer / på en jord i bevægelse?” — First Flush, Kilderne
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Livet viser sig fra sin mest mirakuløse side, når man sætter det på spil” — Suzanne Brøgger, En forfatters dagbog