Hvad nu hvis jeg dumper min eksamen?

Hvad nu hvis jeg kommer til at sige noget dumt, når jeg står og holder oplæg?

Hvad nu hvis alle tænker, at den måde, jeg danser på, er totalt åndssvag?

Angsttanker følger ofte denne her hvad-nu-hvis formel. Hvis du lider af angst, eller er gået igennem en periode, hvor du har været meget ængstelig, kan det være, du kan nikke genkendende til det med ikke at kunne lade være at tænke over alle de ting, der kunne gå galt hele tiden. I denne her artikel præsenteres et forslag til, hvordan man gør angst til noget, der er nemmere at leve med. Men hvad er angst egentlig?

Forestil dig, at du sad og læste til eksamen aftenen før og var håbløst bagud med at læse op. Forestil dig så, at én eller anden forstyrrede dig og sagde ”Er det ikke en smuk dag i dag”? Du ville nok blive irriteret og ikke skænke det en tanke, om det vitterlig var en smuk dag eller ej. Vi mennesker er problemknusere. Det, der allerede fungerer, er sjældent noget, vi tænker særligt meget over, når der er et eller andet problem, der skal løses akut. Og det er som sådan ikke irrationelt. Det er det, der gør, at vi kan tage problemer alvorligt. 

Men det er også det, der gør, at vi hurtigt kan komme til at torturere os selv med alle de uløste problemer i vores liv. 

Lad os sige, at du og dine venner havde planlagt en dejlig dag i solen med boldspil og hyggedruk. Så mødes I, og det begynder at øse ned. ”Ærgerligt” er nok det rigtige ord i den sammenhæng. Lad os så sige, at du har fået en dårlig karakter til en eksamen. Hvis det var en eksamen, du brugte meget krudt på at læse op til, kan det være, at det ord, du har lyst til at bruge for at beskrive situationen, er ”uacceptabelt”. Og det kan være, at du i den sammenhæng bebrejder dig selv og går rundt med en dårlig smag i munden de næste par dage.

At vi kategoriserer de to situationer forskelligt, har at gøre med at vi føler os ansvarlige for, hvad der skete i eksamenssituationen, men ikke for det, der skete i hygge-med-vennerne situationen. Men hvorfor egentlig? Klarer vi os dårligt til en eksamen, fordi vi ønsker at klare os dårligt? Er det noget, vi planlægger at gøre? Nej. Så vi er ikke ondskabsfulde, når vi klarer os dårligt til en eksamen. Vi prøver ikke at spilde folks tid, når vi holder oplæg og klappen går ned. Og vi prøver ikke at ødelægge stemningen, når vi kommer til at sige noget akavet i en social sammenhæng.

Vi er angste for eksamen, men ikke hygge med vennerne, fordi vi altid føler, der er mere, vi kan gøre for at være på den sikre side. Men ligesom man ikke kan gøre andet end at tjekke vejrudsigten, inden man går uden for døren, så kan man heller ikke gøre andet end sit bedste, når man læser op til eksamen. Hvis det ikke flasker sig, er det ærgerligt ja, men ikke mere eller andet end det.