Avilius Bloggen | 4 strategier til at booste din hverdagsmotivation
Book
en tid!
Avilius Bloggen

4 strategier til at booste din hverdagsmotivation

Emils bedste tips til dig, der er lidt for glad for snooze‑knappen.

Skrevet 23/06/21 af Emil Andresen

Foto af Jenny Amdi

Avilius Bloggen

4 strategier til at booste din hverdagsmotivation

Emils bedste tips til dig, der er lidt for glad for snooze‑knappen.

Skrevet 23/06/21 af Emil Andresen

Foto af Jenny Amdi

Kender du det at vågne op og finde det svært at komme ud af sengen? At begynde på en aflevering, eller læse op til en eksamen? Eller måske bare det at sætte en vask over, eller at komme ud ad døren for at møde venner?

Ovenstående er eksempler på helt almindelige begivenheder i unges liv. Det er samtidig begivenheder, der alle bliver nemmere, hvis man er motiveret til at udføre de handlinger, som det kræver for at komme til måls med de ting i livet, som man gerne vil opnå.

Hvem træder i pedalerne?

Motivation kan sammenlignes med en cykel. En cykel har mulighed for at bevæge sig og manøvrere i verden. Cyklen bevæger sig til gengæld ikke ud af flækken, hvis ikke der sidder nogen på sadlen og træder i pedalerne.

Fælles for cyklen og motivation er, at begge behøver retning, drivkraft og udholdenhed for at opnå fremdrift – for mennesket er retningen, drivkraften og udholdenheden bare relateret til adfærd.

I den ovenstående metafor udgør cyklen den motivation, der skal få dig transporteret til den endelige destination – nemlig dit mål. Og nå ja, så sidder du selvfølgelig på cyklen og styrer farten.

Som nævnt i indledningen kan motivation også tage en helt omvendt form, nemlig som demotivation – og det er netop denne følelse, som vi kan prøve at omforme til reel motivation.

Brug for et ekstra skub?

Vores in-house psykolog Jonas leder et gruppeforløb til dig, der gerne vil finde mere retning og mening med dagligdagen. Vi taler om det, der forhindrer os i at komme i gang med det liv, vi gerne vil leve.

Motivation kan opdeles i to forskellige former, henholdsvis en indre og en ydre motivation. Den indre motivation opstår, når vi engagerer os i noget, der er sjovt og interessant. Det kan beskrives som engageret adfærd og kendetegnes bedst ved en lyst til at lære og forbedre sig inden for noget. Det kunne for eksempel være at sparke det perfekte frispark, perfektionere sin spaghetti carbonara opskrift eller få bedre karakterer i skolen. Alle disse tre eksempler er svære at opnå, hvis man ikke er motiveret til det.

Den ydre motivation bygger modsat på belønning og straf. Du kender det måske selv? At du kan være villig til at overarbejde, hvis du ved, at du bliver betalt ekstra. Eller at du møder op til undervisning på Zoom tidligt om morgenen, kun fordi at du ved, at der bliver taget fravær? Her fungerer penge og fraværsregistrering som ydre motivationskilder.

Den ydre motivation kan være lige så stærk som den indre, men hvor den indre motivation er langvarig, intens og i overensstemmelse som ens værdier, er den ydre motivation ofte kortlevet og afhængig af straf og belønninger. For at kunne beholde en stabil og sund motivation, må der arbejdes for at udvikle den indre motivation.

En guide til forårsrengøring af motivationscyklen

Lad os vende tilbage til cyklen for en kort stund. Hvis man efterlader sin cykel udenfor i vind og vejr for længe, så falder den hen, ruster og ender med at køre dårligt. På samme måde som cyklen har brug for smørelse, fedt og justering, har motivation ligeledes brug for nogle strategier for at styrkes. Her kommer 4 strategier til at styrke din motivation i hverdagen.

1. Sæt delmål

Motivation er den kraft, der skal hjælpe dig til at opnå de mål, som du ønsker opfyldt. Mål kan tage mange former – være kortsigtede eller langsigtede – og de kan til tider være svære at nå. Derfor er det vigtigt at sætte sig nogle delmål på vej mod det endelige mål.

Delmål har den fantastiske funktion, at de kan fungere som en påfyldning af energi og engagement til vejen mod det endelige mål – de hjælper til at se fremskridt, fremdrift og giver en følelse af mestring.

En god idé kan være at notere sig sine delmål for hen ad vejen at kunne hakke dem af og gå videre til næste delmål. Det kan være en god strategi, da det ofte hjælper at se processen og fremdriften visuelt. Det kan være en god idé at sætte sine mål op efter fem korte retningslinjer: De skal være specifikke, målbare, opnåelige, realistiske og have en tidsbegrænsning.

2. Del dine mål med nogle tætte venner eller familie

Ved at dele dine målsætninger og delmål, åbner du automatisk op for en ekstra kilde af motivation. Når du deler målsætninger med din tætte omgangskreds, får du nogle relationer, der kan støtte op om din proces, vejlede og hjælpe, så du får den optimale udfordring, der skal til for at lykkes. Det at omgive sig med mennesker, der bidrager positivt til din hverdag og dit humør, fungerer også som en opladning af motivation.

3. Tag kontrol over processen

En følelse af kontrol kan have en meget gavnlig effekt på ens motivation. At planlægge og strukturere sin hverdag kan hjælpe til, at man genvinder overblikket over vejen til de mål, som man ønsker opnået og motivere til at sætte i gang – men det hjælper også med at holde pauser i de projekter, som man kørende.

En effektiv måde at forsøge at tage kontrol over sin hverdag kan være ved at føre en kalender eller To-Do liste over, hvad man skal få klaret på den givne dag eller uge. Strukturering og kalenderførelse kan ofte skabe ro og frigive mental energi til at nå andre ting i hverdagen, der før har været svære at få tid og energi til.

4. Fejr de små sejre

Det at arbejde sig mod mål er ikke en nem proces. Derfor er det vigtigt at tage tid til at fejre, når målene bliver opfyldt og arbejdet har vist sig betalt. Fejring kan tage mange former og kan spænde fra at man sætter nogle episoder på af sin yndlings Netflix-serie til at man læser en god bog eller mødes med sine venner og nyder følelsen af at være kommet i mål efter hårdt arbejde.

En følelse af demotivation eller at have svært ved at begynde eller færdiggøre opgaver og handlinger er meget normalt og opleves af stort set alle mennesker i perioder. Det kan dog være udfordrende at gå rundt med alene, hvorfor det altid er godt at snakke med andre om de problemer, der går én på her i livet.

Hos Avilius hjælper vi unge med at finde hoved og hale i de problematikker og bump i vejen, der er en naturlig del af livet. Den første samtale er gratis, så hvis dette lyder som et tilbud for dig, så tjek vores dygtige samtalepartnere ud og se om der er en, som du synes passer til dine behov.

Emil er samtalepartner i Avilius.

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

18/10/23

Illusionen om de lykkelige 20'ere

Vi kan stræbe, hige og lege katten efter lykken. Hvordan kan vi finde 20’ernes lykke i et samfund, hvor idealerne konstant hvisker os i øret?

Skrevet af Caroline Lautrup

Foto af Jenny Amdi

24/05/24

Når vi ikke har forbindelse til vores krop

Er du blevet fanget i en verden af tanker, hvor din krop fungerer som transportmiddel, der bærer dig gennem dagen uden egentlig at føle dig til stede? Hvordan kan vi genoprette forbindelsen til vores krop og genopdage den helhed, der opstår, når hoved og krop arbejder sammen?

Skrevet af Ban M. Shiwalia & Caroline Lautrup

Foto af Ejvind Spence

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned
“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb