Avilius Bloggen | Kunsten at være alene
Book
en tid!
Avilius Bloggen

Kunsten at være alene

Alenehed og ensomhed kan være en kompleks dans mellem et bevidst valg om at være alene og følelsen af ensomhed. Hvornår er aleneheden en lystbetonet pause, og hvornår opstår ensomhedens uønskede skygge?

Skrevet 25/01/24 af Caroline Lautrup

Foto af Emma Surya

Avilius Bloggen

Kunsten at være alene

Alenehed og ensomhed kan være en kompleks dans mellem et bevidst valg om at være alene og følelsen af ensomhed. Hvornår er aleneheden en lystbetonet pause, og hvornår opstår ensomhedens uønskede skygge?

Skrevet 25/01/24 af Caroline Lautrup

Foto af Emma Surya

Termokanden er blevet vores bedste ven, mens radiatorerne brager og mørket giver os anledning til at trække os indenfor.

Hyggen indendørs manifesterer sig på mange måder og kan vække dybe refleksioner. Den afspejles i varme julefrokoster med venner, de intime stunder i sengen alene eller i den vedvarende, men usynlige julefrokost med familien. Denne følelser ulmer i os, som et stille krav om, at opretholde hyggen og leve op til forventningerne om familieidealet. Fordi vi fra vores opvækst bærer duften af flæskesteg, rødkål og brunede kartofler, der symboliserer kernefamilien. 

Det kan være en meget sårbar tid for de komplekse familiedynamikker eller dem, der har oplevet tab. Det kan i sig selv sætte hjul på ensomhedsfølelserne og få os til at føle os ekstra alene.

På den anden side kender vi måske også den ambivalente følelse af, at have lyst til at se vores familie, men i virkeligheden vil du faktisk bare gerne være alene. Vi kan få skamfulde tanker, som kan føre til en skabelse af  en selvbebrejdende og isolerende dynamik. 

Når alt dette udfolder sig, mens mørket gaber over os, er det vigtigste spørgsmål: Hvordan åbner du døren til et hjem, som kun indebærer din egen tilstedeværelse?

Alenetiden kan være vores velkendte trygge base eller en kold ukendt verden, som gør kunsten til at omfavne den svær.

Styrken i  at kunne være alene

At være alene, kan der ligge en stor styrke i. Vores gamle terapeut Eskild sagde altid : "Du kan kun være sammen med nogen, hvis du også kan være alene.", dette udsagn er en af vores fundamentale menneskelige realiteter, nemlig at vi grundlæggende er alene og derfor må udvikle et sundt forhold til vores eget selskab. Så hvis der ligger en uhyggelig baggrundsmusik under ordet “alene”, kan det netop være der, hvor vi skal øve os i at være alene.

Det er dog vigtigt at skelne mellem disse to tilstande: At være alene og at være ensom.

At være alene eller ensom

Det kan være svært når vi hylder gruppedynamikker eller den online tilgængelighed, at træffe et valg om at være alene. Den kulturelle dimension har også portrætteret ensomhed i filosoffer som Søren Kierkegaard og Vincent van Gogh, som fandt inspiration og indsigt i deres perioder med ensomhed. Det kan også være en lidt forvrænget målestok på, at ensomheden kan føles ekstremt ukreativt og ubehagelig, når vi mærker den indeni os. At være alene kan derfor hurtigt forveksles med ensomhed, og vi kan blande de to tilstande sammen, selvom de i virkeligheden er meget forskellige. 

 Alene er selvvalgt isolation:

  • Et fysisk fravær af andre mennesker omkring dig.
  • En bevidst og ønsket tilstand, hvor vi vælger at tilbringe tid alene for at slappe af, reflektere eller udføre aktiviteter, vi nyder.
  • Mere et tilvalg end et fravalg. 
  • En mulighed for selvrefleksion og opladning af batterier.

Ensomhedens isolation:

  • Dette henviser til en følelse af adskillelse eller isolation, selv når man er omgivet af andre mennesker.
  • Ensomhed er mere en emotionel tilstand end en fysisk tilstand. En person kan føle sig ensom, selvom de er omgivet af mennesker, hvis de ikke føler en meningsfuld forbindelse eller samhørighed med dem.
  • Ensomhed kan være midlertidig eller kronisk og kan påvirke både introverte og ekstroverte.

Det der forbinder de to tilstande

Selvom det er forskellige tilstande, kan de sno sig forbi hinanden. Mens nogle kan være alene og tilfredse, kan andre føle sig ensomme, selvom de er omgivet af mennesker. Det er vigtigt at understrege, at ensomhed ikke nødvendigvis elimineres ved at være sammen med andre; det kræver ofte tætte relationer og kvalitetsinteraktioner. 

På den anden side kan nogle mennesker vælge at være alene uden at føle sig ensomme, da de føler sig socialt “sikret” eller bare elsker at dykke ned i youtube eller plukke øjenbryn i flere timer. Det er også vigtigt at påpege, at ensomhed ikke nødvendigvis er en negativ tilstand, når den er selvvalgt. Så kan den tværtimod blive en kilde til fordybelse, selvopdagelse og kreativitet.

Hvordan øver jeg mig?

Prøv at tage en fredag, hvor sociale arrangementer og juletræer hænger højt i gadelamperne, og træf et aktivt valg om, at min eneste aktivitet nu er at være alene.

Men øvelsen er, at du ikke må gøre valget til en alt for kontrastfuld form for alene. 

At lave ting med dig selv fordi relationen til dig selv også plejes ligeså meget som dine andre relationer. Det kan hjælpe med at undgå at skubbe den ene ekstrem overfor den anden.  Enten skal jeg bare ud og hamre bajer og råbe højt, eller også skal jeg være helt steril og stille derhjemme. Det må gerne gøres lidt mere attraktivt og lækkert at være alene. Så det indebærer stearinlys, musik, lækker middag, biograftur, tegneaften eller hvad du kan lide. På den måde opstår der balance mellem at være alene og sammen med andre mennesker. 

Vi er kommet til at give det sociale menneske for mange likes, fordi der er noget "værdi" knyttet til det vi kan se. Selvom vi alenetiden kan give os tid til at fordybe os i noget, som vi synes er spændende, eller bare samle energi alene. 

Vinteren er buzzword for ydre afkobling og indre tilkobling 

Vinteren giver os en underliggende undskyldning for at trække stikket ud af den hektiske hverdag. Vi må gerne nyde synet af kaffen, mens den brygger, uden at skulle optimere vores tilstedeværelse, nu hvor vi ikke skal danse rundt med bøllehat i hele København. Frosten på cykelstyret, duften af varm kakao og lyden af Godmorgen Danmark, som gerne må tale os ned i tempo og give os tilladelse til at tage en dyb indånding. Det er okay at lave et varmt fodbad, der kan skylle familiestressen væk. Vi kan faktisk dyrke kunsten i at være alene og tillade en lille smule dovenskab - uden dårlig samvittighed.

Hvis ensomhed kaster skygge over dit liv, er det vigtigt at vide, at der er støtte og kram inden for rækkevidde. Hos Avilius kan du finde et trygt rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser med vores dygtige samtalepartnere. Hvis du er i tvivl om du skal søge mod terapiens vej, kan du læse 4 typiske tegn på, at starte i terapi her.

Du er ikke alene, og vi er her for at lytte og støtte dig – Det fortjener vi allesammen<33

Velkommen til Avilius!

Et terapihus for unge, af unge. Vi laver individuel terapi og gruppeterapi til dig, der har brug for nogen at tale med.

Random artikler

29/02/20

Hvornår glemte vi hinanden?

Livets uendelige ræs virker pludseligt meningsløst, hvis man ikke stopper op og tænker over, hvorfor vi ræser, som vi gør.

Skrevet af Esther Safir

Foto af Jonas Villadsen

15/02/23

Kunsten at tilgive sig selv

Tilgivelse kan føles som et rod af skam, selvkritisk og skyld. Så hvordan giver du din indre ordensduks fri?

Skrevet af Caroline Lautrup

Foto af Anne Krogh

Avilius Bloggen

Er Avilius det rigtige for dig?

Book en tid direkte eller skriv til os her! Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

I tvivl? Ring til os på 74 44 44 69!

Det er ok bare at være nysgerrig.

Uanset om du er klar til at starte i terapi, har konkrete spørgsmål eller bare vil vide lidt mere om os, kan du skrive til os her. Vi svarer i løbet af et par dage.

“Hvis du kunne gøre det hele igen, ville du gøre det hele igen” — Caspar Eric, Alt hvad du ejer
“Én dag af gangen med min ryg op af muren, hovedet helt i vejret og benene på jorden” — Artigeardit, Stå Op Gå Ned
“The only way out is through” — Iceage, Lockdown Blues
“Den der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet” — Karen Blixen, 1932
“For there is always light, if only we’re brave enough to see it – if only we’re brave enough to be it” — Amanda Gorman, The Hill We Climb